I dag har 2.968 udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab, svedt i 45 minutter over den danske indfødsretsprøve.
Prøven består af 40 spørgsmål, og man skal svare rigtig på 32 af spørgsmålene for at bestå. Se om du er dansk nok til Danmark - klik på linket i boksen til højre og tag selv prøven, som de knap 3.000 udlændinge har taget i dag.
42,1 procent bestod sidste gang
Indfødsretsprøven er i dag blevet afholdt for syvende gang på cirka 40 sprogskoler over hele landet.
Første gang prøven blev afholdt var i maj 2007 - ved prøven i juni 2009 bestod 1.081 ud af 2.566 deltagere. Det svarer til en beståelsesprocent på 42,1.
Kilde: www.nyidanmark.dk




