Hop til indhold

DOWNLOAD NYHEDSAGENT

Claus Hjort fik rejse af Shell

ShellBeskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik gratis formel 1-rejse af Shell.
Foto: Scanpix

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) bad selv om at komme med på en gratis formel 1-rejse til Belgien, som han fik foræret af benzinselskabet Shell, skriver B.T..

Med på rejsen var Søren Pind, der også er Venstremand og dengang var bygge- og teknikborgmester i København, skriver B.T. torsdag. Shell Danmarks direktør bekræftede onsdag over for B.T., at Shell inviterede Anders Foghs nærmeste politiske sparringspartner på en gratis tur for at se et løb i motorsportens fornemmeste klasse på banen Spa-Francorchamps i Belgien.

"Pind ringede og spurgte, om han måtte tage en ven med. Jeg ville egentlig sige nej, men da jeg hørte, at det var Claus Hjort," sagde jeg ja. De er begge helt vilde med motorsport. Det var en meget sjælden chance for at danne netværk med sådanne to personer. Det var meget væsentligt for mig. Vi fløj til Amsterdam. Der ventede jeg og en bil. Vi kørte til Spa-banen og var hjemme samme aften," siger direktør Ole Brinch-Nielsen fra Shell Danmark til B.T.

Søren Pind gik straks til bekendelse over for B.T.

"Shell havde nogle VIP-biletter og inviterede. Jeg sagde ja. Vi tog derned, så løbet og rejste hjem igen," siger Søren Pind.

Stor fan af motorløb
Han siger, at løbet ikke på nogen måder havde et fagligt formål:

"Det var bare motorløb," siger Søren Pind, der blot havde talt med Shell om en mindre miljøskadelig benzin.

I en mail til B.T. erkender Claus Hjort Frederiksen også, at han har overtrådt gavereglerne for ministre.

"Jeg er en meget stor fan af motorsport, og da jeg blev inviteret til at overvære et formel 1 løb i 2004 en søndag i Belgien," sagde jeg ja tak. Jeg har siden været på virksomhedsbesøg på Ferrari-fabrikken i Modena op til en industrikonference i Italien, hvor jeg skulle tale om det danske arbejdsmarked. Hvis jeg har overtrådt nogle regler, så beklager jeg det selvfølgelig og er naturligvis parat til at rette op på eventuelle fejl," skiver han.

Og at der er begået fejl, er der ingen tvivl om.

"I de tilfælde, at en minister optræder som sådan, så er vedkommende underlagt nøjagtigt den samme lov, der gælder for de ansatte. Og det gælder også modtagelsen af gaver og ture," har Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen tidligere sagt til B.T.

Dermed forstås, at det eneste, offentligt ansatte må modtage, er lejlighedsgaver på niveau en flaske vin eller en bog.

Annonce:


Gå til nyhedsbreve.tv2.dk Find RSS-feeds Hent TV 2s pauseskærm

Annonce:
Se nyhederne fra tv

Se også