TV 2 Nyhederne har været igennem alle de flotte billeder, der er blevet sendt ind fra vores brugere og fundet en vinder i vores 'Mig og Margrethe'-konkurrence.
Den heldige vinder er Lilli Sørensen for det flotte billede, som du kan se øverst i artiklen.
Margrethe i Hirtshals
Lilli Sørensen havde også sendt os denne sjove historie om billedet.
"Jeg var med plejehjemmet "Smedegården", Bindslev i Hirtshals som "pilot", da regentparret kom til Hirtshals 2003, og opleve de gamles glæde og respekt for regentparret, det var så det gav kuldegysninger. Jeg troede, at Hjalmar her på billedet ville rejse sig og bukke for Dronningen eller få et hjertestop, men heldigvis overlevede han den store dag, og han fik billedet forstørret og hængt på væggen.
Tak til Dronningen for at give sig tid til at hilse på, det betyder meget."
