01-07-09: 14:34 | opd. 01-07-09: 14:53 | af: Natali Braagaard / jely
Én af de tiltalte i den såkaldte lejemordssag - Store A - er blevet idømt 3,5 års fængsel for vold og afpresning, fordi han i en anden anledning har bedt en mand om at begå et bankrøveri.
Store A blev for kort tid siden frikendt for at have hyret to polske lejemordere til at slå fem af hans rivaler i den københavnske underverden ihjel.
Store A har siddet fængslet siden november 2007, og skal derfor afsone cirka ét år og to måneder.
Vidne svor på lejemordsplan
Under retssagen har en polsk mand under vidneansvar hævdet, at han var blevet tilbudt 85.000 zloty - godt 144.000 danske kroner - for at dræbe en navngiven københavner - et drab, han dog aldrig udførte, hævder han.
Selv har Store A undervejs nægtet sig skyldig og forklaret, at han bare skulle sælge nogle stjålne biler til polakkerne.
Den 42-årige medtiltalte mand forlod allerede tidligt på eftermiddagen byretten som en fri mand.
Anklagemyndigheden havde forud for sagen åbnet mulighed for at kræve bandelederen udvist af Danmark, da han aldrig har opnået dansk statsborgerskab. Men da tiltalen - med smallest mulige margin blandt dommerne - smuldrede for anklager Lone Damgård, blev udvisningskravet end ikke rejst i retten.