Dansk statsborger dræbt i Pakistan

Mandag d. 2. jun. 2008; kl. 18:53 af krja for TV 2 Nyhederne (opd. d. 2/6 2008; 20:19)

En dansk statsborger af pakistansk oprindelse er blandt de dræbte ved bombeattentatet i Islamabad, bekræfter Udenrigsministeriet her til aften.

Den dræbte var ikke tilknyttet den dan­ske ambassade i Islamabad, oplyser charge d'affaires Michael Hjortsø ved ambassaden i Islamabad.

Det pakistanske politi har over for ambassaden oplyst, at der er tale om en midaldrende dansk statsborger. Mindst seks personer blev dræbt, da en bilbombe eksploderede udenfor den dan-ske ambassade i Pakistans hovedstad.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde tidligere på aftenen, at en dansk statsborger muligvis var blandt de dræbte efter terrorangrebet. Det er de oplysninger der nu er bekræftet.

Tidligere på dagen kom det frem, at to af de i alt 16 ansatte på ambassaden blev dræbt ved eksplosionen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook