Fra den 1. april må tandlægerne ikke længere bruge kviksølv i plomberne. Dermed følger Danmark Norges eksempel, i morgen bliver det nemlig forbudt at bruge amalgam på de norske tandklinikker.
Amalgam indeholder kviksølv, som er en af de farligste miljøgifte
"Nu er plastbehandlinger blevet så stærke, at Sundhedsstyrelsen siger, at vi kan udvide forbuddet til også at gælde de her amalgamfyldninger, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til TV Avisen.
Når forbuddet træder i kraft om fire måneder, flyttes tilskuddet til amalgam, så det i stedet kommer til at dække fyldninger med plastik.




