Sygefraværet blandt de offentligt ansatte stiger fortsat. I løbet af de sidste to år er fraværet steget med 20 procent.
Sygefraværet blandt FOA-medlemmer er steget 20 pct. på to år - svarende til tre dage om året. Nu er medlemmerne i gennemsnit syge 18 dage om året. Det skriver Politiken.
71 pct. af de 2601 adspurgte medlemmer mener, at en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø vil begrænse fraværet.
"V kan da ikke levere den ene rapport efter den anden, uden at vi ser handling. Det må da gøre indtryk på arbejdsgiverne, at det ikke er blevet bedre," siger FOA's politisk ansvarlige for undersøgelsen, Inger Bolwinkel.
Hun mener, at arbejdsgiverne er nødt til at tage det op politisk i hver enkelt kommune.




