I årtier har Kosovo kæmpet med et anstrengt forhold mellem provinsens serbiske og albanske indbyggere. Men efter otte år under FN-administration og to års resultatløse forhandlinger ser provinsen ud til at være på vej mod selvstændighed.
Der bor cirka to millioner mennesker i Kosovo, hvoraf 90 pct. er muslimske albanere, samt knap 7 pct. serbere.
Selvom det internationale samfund anerkender Serbiens suverænitet over provinsen, har den serbiske regering i praksis ingen kontrol over området.
Siden NATO rykkede ind i Kosovo i 1999 - og satte en stopper for krigen på Balkan - har området været under FN's kontrol.
Tito gav Kosovo udvidet selvstyre
Kosovo-provinsen var tidligere en del af Jugoslavien. I 1974 gav den daværende jugoslaviske leder, Tito, Kosovo udvidet selvstyre - det blev indskrænket i 1989 efter flere års konflikter mellem albanere og serbere. I 1990 førte nye voldsomme sammenstød til, at Kosovo erklærede sig uafhængigt, men Serbien fortsatte sin undertrykkelse af det albanske flertal i Kosovo. Efter at have forsøgt en fredelig linje greb albanerne til våben i 1998. Året efter greb NATO ind for at stoppe de serbiske styrkers overgreb på kosovo-albanerne.
Forberedt på uroligheder
I marts 2004, fem år efter at FN overtog magten, mistede det albanske flertal tålmodigheden. Unge albanere gik amok og brændte serbiske landsbyer og satte ild til FN-biler. Siden hen er optøjerne blevet set som en protest mod den manglende udvikling - både i forhold til fremtiden og til de store økonomiske og sociale problemer, som Kosovo stadig kæmper med.
EU er forberedt på, at Kosovos eventuelle selvstændighed kan føre til uroligheder. Derfor er EU indstillet på at fastholde NATO-styrken på 16.000 mand i området.
Kosovo er formelt set en serbisk provins
Kosovo udgør den sydligste del af Jugoslavien
Areal: 10.887 km2
Knap 2 mio. indbyggere, langt størstedelen etniske albanere.
Kosovos hovedby: Pristina.
