Om en time lukker de sidste valgsteder i Rusland. Purtin og hans Forenede Rusland vinder stort og vil sætte sig på to tredjedele af sæderne i Dumaen.
Den russiske regeringsparti Forenede Rusland med præsident Vladimir Putin i spidsen får en forventet storsejr ved søndagens parlamentsvalg.
Partiet får 62,8 procent af stemmerne ifølge valgstedsmålinger offentliggjort kort efter de sidste valglokaler lukkede kl. 19.00 dansk tid. Tre andre partier kommer over spærregrænsen og kommer ind i Statsdumaen, parlamentets underhus.
Kommunistpartiet får 11,8 procent, mens De Liberale Demokrater får 8,4 procent.
Det fjerde parti, der kommer ind, Et Retfærdigt Rusland, får 8,2 procent.
Valgstedsmålingen er baseret på 80.000 vælgere, der efter at have afgivet deres stemme, blev spurgt, hvor de satte deres kryds.
Valgdeltagelsen var på omkring 60 procent.




