Fandt pytonslange på toilettet

Mandag d. 29. okt. 2007 kl. 09:00 af heha for TV 2 Nyhederne

En beboer i Eskebækparken i Skanderborg fik sig noget af en forskrækkelse, da han i aftes skulle på toilettet.

Da han kom ud på badeværelset, fik han øje på en en meter lang slange.

Det viste sig at være en kongepython, som er ufarlig, oplyser P4 Østjylland.

Slangen var stukket af fra en anden beboer i boligblokken, og den havde været væk i tre uger.

Det er helt lovligt at holde sådan en ufarlig slange, men politiet ved ikke, hvordan den er stukket af og kommet ind i en anden lejlighed.

Et bud er, at den er krøbet gennem ventilationssystemet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook