Fakta: Uheld med Dash 8-fly

Lørdag d. 27. okt. 2007 kl. 18:02 af krja, nabr for TV 2 Nyhederne (opd. d. 13/2 2009; 10:25)

SAS i Danmark har haft mange problemer med flyet af typen Dash-8 Q400. Den 9. september 2007 har et af SAS' Dash-fly problemer med landingsstellet og havarerer i Aalborg Lufthavn under landingen.

Fly af typen Dash 8 har siden sommeren 2007 været indblandet i en række uheld - læs om de mest omtalte her:

  • 13. februar 2009 styrter et fly af typen Dash-8 Q400 fra det amerikanske flyselskab Continental ned i et hus få kilometer fra lufthavnen i byen Buffalo i delstaten New York. Alle 48 om bord på ruteflyet omkommer.

  • Den 16. november 2008 måtte et Dash 8-300 fly nødlande i lufthavnen i Philadelphia, fordi flyets næsehjul ikke ville folde sig ud. Næsehjulet har også været et problem på fly af modellen Dash-8 Q400.

  • Den 21. oktober 2008 måtte to canadiske fly af typen Dash-8 Q400 sikkerhedslande inden for kun én time i Toronto Lufthavn på grund af problemer med næsehjulet. Begge fly landede uden at havarere, men måtte efterfølgende trækkes væk fra landingsbanen, fordi styringen af næsehjulene var sat ud af kraft.

  • Den 29. september 2008 måtte et fly af typen Dash-8 Q400, der var på vej fra Trondheim til København, sikkerhedslande i Sande-fjord Lufthavn syd for Oslo. Flyet fra det SAS-ejede selskab Widerøe landede sikkert

  • Den 25. februar måttet et Dash 8-Q400-fly fra Austrian Airlines nødlande i Wien på grund af problemer med landingsstellet nævnes som årsag til nødlandingen.

  • 22. november 2007
    Et fly af typen Dash 8-300 fra selskabet Widerø blev tvunget til at lande i Solalufthavnen nær den norske by Stavanger

  • 27. oktober 2007 nødlander et af SAS's Dash-fly med 42 passagerer i Københavns Lufthavn. Landingsstellet i højre side kollapser i højre side.

  • 19. oktober 2007 bliver et af SAS' Dash-fly med 77 passagerer modtaget af brandbiler i Kastrup, fordi en dør til landingsstellet ikke kunne lukkes ordentligt, og alarmknapperne lyste rødt i cockpittet. Flyet kan dog lande normalt.

  • 12. oktober 2007 må et af SAS' Dash-fly vende om efter afgang fra Warszawa, da der opstod problemer med landingsstellet.

  • 11. oktober 2007 opgiver et Dash-fly en tur fra Berlin til Stockholm efter melding om motorfejl. Flyet lander i Berlin igen.

  • 10. oktober 2007 må et af SAS' Dash-fly, som var på vej til Gdansk, returnere til København og foretage en sikkerhedslanding på grund af en fejl med lugen til næsehjulet.

  • 21. september 2007 må et Dash-fly, ejet af Augsburg Airways, nødlande i München, da næsehjulet ikke vil folde sig ud. Ingen kommer til skade.

  • 12. september 2007 må et af SAS' Dash-fly nødlande i Vilnius i Litauen på vej til København med samme problemer som flyet i Aalborg. Ingen af de 50 passagerer kommer til skade.

  • 10. september 2007 returnerer to af SAS' Dash-fly til København med tekniske problemer. Det ene var på vej til Prag, men må vende tilbage til København på grund af tekniske problemer om bord. Passagerne går om bord i et nyt fly af samme type, men kort efter take-off opstår der atter tekniske problemer. Det nye fly med de samme passagerer må igen returnere til Københavns Lufthavn.

  • 9. september 2007 får et af SAS' Dash-fly problemer med landingsstellet efter afgang fra Aalborg, og piloten må vende om for at foretage en nødlanding. Under landingen kollapser flyets landingsstel, og flyet kører af landingsbanen. Fem ud af 73 passagerer får mindre skader.

Print artikelSend til en ven Del på facebook