06-09-07: 17:43 | opd. 06-09-07: 18:11 | af: olst
Beboere på Nørrebro protesterede på Nørrebros Runddel imod Ungdomshusaktivisters brug af vold og hærværk400-500 mennesker samlede sig torsdag eftermiddag ved Nørrebros Runddel i København. Det skete som en protestdemonstration mod Ungdomshus-aktivisters brug af vold og hærværk.
Blandt de fremmødte var mange familier med børn. Et af demonstranternes bannere bar teksten: "Reclaim the streets - vi bor her faktisk!".
Demonstranterne gik på gaden, samtidig med at Ungdomshusets aktivister havde annonceret 69 demonstrationer til støtte for et nyt ungdomshus.
Moddemonstrationen sluttede ved 18-tiden. Forinden havde politiet forhindret, at et af aktivisternes optog kom tæt på de protesterende.