De fire unge i terrorsagen fra Vollsmose er tiltalt for:
Forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 7, jf. 21, ved i månederne op til den 5. september 2006 med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske myndigheder til at foretage eller undlade at foretage en handling eller destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer, at have forsøgt at begå handlinger, som nævnt i stk1, nr. 1 og 7, af en karakter, som kunne tilføje Danmark eller et andet land alvorlig skade, idet de tiltalte i fællesskab bl.a. ved drøftelse på møder og samtaler, ved anskaffelse af gødning, kemikalier og laboratorieudstyr mv. samt ved fremstilling af sprængstoffet TATP gjorde forberedelser til fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt.
Der tages forbehold for påstand om udvisning for så vidt angår tiltalte AK.
Der tages forbehold for frakendelse af indfødsret og udvisning for MZ og RD.




