Cykelløbet Danmark Rundt bør ikke længere slutte i Vejle, og det bedste vil være, hvis arrangørerne aflyser årets udgave, lyder udmeldingen fra formanden for Vejle Kommunes kulturudvalg, Peter Sikær Kirstensen (S).
Baggrunden er ifølge Vejle Amts Folkeblad den seneste tids dopingkaos i Tour de France og fyring af Michael Rasmussen.
"Jeg mener ikke, vi skal bevillige kommunale kroner til sådan et arrangement, som er med til at promovere noget, der er total forkert," siger Peter Sikær.
Han har samtidig ikke tillid til løbsdirektøren for Danmark Rundt, Jesper Worre, da Worre selv er tidligere dopingdømt.




