Svært med løsning om Kosovo

Onsdag d. 25. jul. 2007 kl. 16:39 af sosp for TV 2 Nyhederne

FN's mægler i forhandlingerne om Koso­vos fremtidige status, der har lagt op til "overvåget uafhængighed" for den serbiske provins med en overvejende et­nisk albansk befolkning, erklærede i dag sin mission for "afsluttet".

"Mit arbejde er gjort færdigt," sagde Martti Ahtisaari til den finske tv-station Yle.

Den 70-årige Ahtisaari havde tidlig­ere gjort det klart, at han ikke vil fortsætte sit engagement i processen, hvis den blokeres af en eller flere af parterne.

FN's guvernør i Kosovo opfordrede samtidig stormagterne til at opstille en klar køreplan for Kosovos endelige status.

Serbien og Kosovo har under ledelse af Ahtisaari forhandlet om Kosovo i 13 måneder uden at nå nærmere en løsning. USA og EU støtter ihærdigt selvstændighed for provinsen, men Serbien og Rusland er stærkt afvisende.

Print artikelSend til en ven Del på facebook