19-07-07: 08:33 | opd. 19-07-07: 08:35 | af: sosp
Foto: ScanpixMindst 22 mennesker omkom, da en bygning faldt sammen i den indiske storby Mumbai sent i går. Mindst ni blev kvæstet, mens 10 menes indespærret i ruinerne. I morges gik et omfattende redningsarbejde i gang med kraner og gravemaskiner.
Redningsfolk, naboer og pårørende til beboerne i huset gik straks efter sammenstyrtningen i gang med at grave indespærrede fri ved kun at anvende de bare hænder eller skovle.
Årsagen til sammenstyrtningen er endnu uklar.
Der sker ofte sammenstyrtninger af bygninger i Indien, hvor huse ofte bygges uden større hensyn til sikkerhedsforanstaltninger.