Hop til indhold

DOWNLOAD NYHEDSAGENT

Abbas varsler palæstinensisk valg

Mahmoud AbbasDen palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas
Foto: Scanpix

Der kan være valg på vej i de palæsti­nensiske områder, der i flere måneder har befundet sig i politisk kaos. Pa­læstinensernes præsident Mahmoud Abbas siger, at han snarest vil udsende et dekret med opfordring til at holde valg til det palæstinensiske parlament og præsidentembede.

Den islamistiske Hamas-bevægelse, der tog magten i Gazastriben i juni, har afvist at holde nyvalg. Bevægelsen vandt en over­bevisende sejr ved valget i januar 2006, men siden blev det palæstinensiske styre underlagt en omfattende international boykot.

"Det er en del af præsidentens beføjelser at udstede dekreter, der bliver til lov. Vi vil udstede disse dekreter snart," sagde Abbas under et pressemøde.

Meldingen kom efter et møde med EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, i Ramallah på Vestbredden.

Der var ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvornår valget vil finde sted.

En af Abbas' nære medarbejdere sagde, at dekreterne muligvis allerede vil blive udsendt i denne uge.

Konflikten i Mellemøsten

Annonce:

Annonce: