Duer ikke! Væk! Det russiske styre er heller ikke tilfreds med det seneste udkast til Kosovos fremtidige status, oplyser den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.
"Problemet i form af en beslutning om Kosovos uafhængighed er ikke taget af bordet," konstaterede Lavrov.
Ifølge den nyeste plan - den tredje af slagsen, skal der være 120 dages forhandlinger mellem Serbien og det etnisk albanske befolkningsflertal i Kosovo om, hvad der skal ske med den serbisk provins, som nu er under FN-administration.
Lavrov betegnede den nyeste version af Kosovo-planen som den gamle vestligt støttede plan om selvstændighed for Kosovo i ny sproglig forklædning.
Det er ikke en betingelse, at forhandlingerne fører til uafhængighed. Men selvstændighed er stadig målet, indvender Lavrov.
Det er FN's Sikkerhedsråd, som skal bestemme Kosovos status. Her har Rusland vetoret.




