Hop til indhold

DOWNLOAD NYHEDSAGENT

Kritik af de nye ferieregler

De nye ferieregler, hvor skolernes sommerferie er rykket en uge, koster turisterne dyrt. Nu holder Danmark nemlig fri samtidig med vores nabo­lande - og den øgede efterspørgsel på overnatning presser priserne i vejret. Det skriver Fyns Amts Avis. Lejrchef på Bøjden Strand Feriepark ved Faa­borg, Per Blåbjerg, mener, at man bur­de have været fremsynet og lavet ferie­spredning. På den måde ville der være plads til alle - til en lavere pris.

Direktør for Fyn Tour, Kim Follmann Jørgensen, vil afvente erfaringerne fra det første år.

"Jeg synes, det er lidt tidligt at snakke om det, inden vi for alvor er kommet i gang med år ét efter de nye ferieregler. Vi har jo ikke høstet de første erfaringer endnu," siger han.

I gamle dage startede Herning- og trekantområdet tekstilferie en uge før industriferien, men fra i år holder langt den største del af den danske befolkning altså ferie i ugerne 29, 30 og 31.

Annonce:


Gå til nyhedsbreve.tv2.dk Find RSS-feeds Hent TV 2s pauseskærm

Annonce: