03-07-07: 07:51 | af: nabr
Politiet undersøger tre romaer, som er kendt for at komme til Danmark om sommeren for at platte guld.Svindlere, der af politiet bliver betegnet som "sigøjnere", franarrer hjælpsomme bilister penge - det skriver Jydskevestkysten.
Således oplevede flere bilister ved indfaldsvejene til Kolding i går at blive stoppet af personer, der gav udtryk for at være løbet tør for benzin. Men når svindlerne får penge til brændstof tilbydes bilisterne i stedet "guldringe", der dog aldrig har set skyggen af ægthed.
Politiet har svært ved at fange svindlerne, da de kun bliver kort tid.