De bruges af demente. De bruges af ja­loux mænd, der holder øje med deres koner. Men nu bruges de også af foræl­dre, der søger efter deres børn: De personlige gps'er eller tryghedsalar­mer, som de også kaldes.

Hjælpemiddelinstituttet får i gennem­snit to henvendelser om ugen fra for­ældre, der spørger til udstyr, som kan lokalisere deres børn. Mange af for­ældrene fortæller åbent, at det er børn med ADHD, de har. Dvs. børn med forstyrrelser af opmærksomhed, aktivi­tet og impulsivitet, populært kaldet damp.

"De har problemer, hvis det er sådan, at de ikke holder deres børn i kort snor. Så går resten af formiddagen måske med at lede efter dem. Der er mange steder, de kan gemme sig, og nogle forældre er simpelthen ved at gå op i limningen engang imellem," fortæller teknisk konsulent Mogens Høeg.

Et af de firmaer, der sælger udstyret, reklamerer på sin hjemmeside med:

"Få en sms-besked, når dine børn går hjemmefra om morgenen. Få besked, når de ankommer til skolen. Få besked, når de forlader skolen for at gå til spil eller sport".

Et brudt tillidsforhold
"Det er heldigvis meget få forældre, der køber udstyret. Det er grimt at bruge det til børn, for det er tillidsforholdet mellem forældre og barn, man går ind og bryder. Men nu kan det lade sig gøre, og det udstyr, vi har, kan bruges til det, og derfor skriver vi også om det." Sådan siger direktør Peter Soelberg fra ProMobil i Hillerød.

Han har i det seneste år solgt to såkaldt personlige gps'er, som han ved bruges til børn.

Når forældre ringer til Hjælpemiddelinstituttet, er det, fordi de har svære problemer, siger Mogens Høeg.

"Nogle af forældrene er åbne og siger, at det er et dampbarn, de har. Andre siger bare, at de har svært ved at holde styr på dem og kommer ikke nærmere ind på en diagnose. Men det er i hvert fald børn, som ikke kan forstå, at det er forbundet med fare at bevæge sig for langt væk fra fars eller mors højre hånd," fortæller han.

Børns Vilkår advarer mod, at forældre bevæger sig mod mere kontrol.

"Jeg kan godt forstå, at der kan være nogle helt særlige situationer med børn, der har diagnoser og kan være til risiko for sig selv. Men også i den gruppe skal man passe på med ikke at overbruge det," siger formand Peter Albæk.

"Men hvis det er helt almindelige forældre, er det et skråplan. Hvis vi begynder at kontrollere vores børn i stedet for at være i dialog med dem, ryger tilliden, og børnenes personlige integritet forsvinder," fastslår han.