Antallet af skoler, hvor flere end halvdelen af eleverne er tosprogede, vokser, og dermed øges antallet af elever, som får mindre ud af undervisningen.

Det viser en rundspørge blandt landets nye kommuner, som Jyllands-Posten har foretaget. Da avisen i november 2005 gennemførte en lignende undersøgelse blandt de daværende 271 kommuner, var der 36 skoler med en andel på over 50 pct. tosprogede elever. Da rundspørgen blev gentaget op til 1. juni i år, var tallet steget til 44, og det er beklageligt, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V).

"Det er voldsomt, at antallet på blot halvandet år et steget fra 36 til 44 skoler, og det undrer mig, for vi har givet kommunerne redskaberne til at sprede de tosprogede," siger ministeren og peger i samme åndedrag på, at en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) viser, at danske børns skolekundskaber bliver påvirket i negativ retning, når flere end halvdelen af eleverne på skolen er tosprogede.

Alligevel har ingen af de 13 kommuner, som har skoler med en andel på over 50 pct., vedtaget en egentlig grænse for andelen af tosprogede.

Samtidig benytter kun 14 af landets kommuner aktive redskaber for at sikre en mere jævn fordeling af tosprogede elever.

Mest anvendt er frivillige ordninger, mens sprogscreening og gratis transport kommer som det næste på listen.

Det får undervisningsministeren til at give kommunerne et tilbud om, at Folketinget fastsætter en øvre grænse på 50 pct.

"Hvis kommunerne og skolelederne efterspørger et sådan redskab, tager jeg det hjertens gerne op med partierne bag folkeskoleforliget," siger Bertel Haarder.

Formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Henrik Larsen (R), vil ikke afvise en grænse på 50 pct.

"Det tager vi gerne et møde med Bertel Haarder om, men en grænse må ikke stå alene, og den må ikke være for ufleksibel. For hvis vi indfører en grænse, hvem skal så flyttes, når den elev kommer, som får procenten til at overstige 50," siger Henrik Larsen, der understreger, at sagen drøftes løbende i KL-regi.

I øjeblikket har blot fire kommuner vedtaget en grænse, og ingen af disse har skoler med flere end 50 pct. tosprogede elever.

Samtidig viser Jyllands-Postens rundspørge, at antallet af skoler, der har flere end 25 pct. tosprogede elever, nu er oppe på 112. Dermed har 156 skoler eller tæt på hver 10. af de omkring 1.700 danske folkeskoler en andel på 25 pct. eller flere.

Undersøgelser har tidligere vist, at når andelen af tosprogede runder 25 pct., påvirker det skolevalget hos de ressourcestærke forældre - både danske og tosprogede," siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund, der er en af hovedforfatterne på den omtalte rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

"Alle kommuner burde indføre et loft på 50 pct. - ja faktisk burde der indføres et nationalt loft over andelen på 50 pct. Men i virkeligheden ved vi, at problemerne begynder allerede omkring de 25 pct., når danske forældre vælger at flytte deres børn," siger Niels Egelund.

Den megen fokus på koncentrationen af tosprogede får samtidig Socialdemokraterne til at foreslå en grænse også i daginstitutionerne, hvor partiet mener, at højst 25 pct. af børnene i en institution må være tosproget.