Pavens Da Vinci-bog sælger godt

Tirsdag d. 17. apr. 2007 kl. 23:02 af pmol for TV 2 Nyhederne

Paven ved messen i anledning af hans 80 års fødselsdag

På sin 80-års fødselsdag udgav pave Benedict XVI i dag sin første bog, siden han blev udnævnt som pave. Og bogen, som forsøger at skabe sammen­hæng mellem den bibelske og den hist­oriske person Jesus, er en succes.

Indtil videre er den kun udkommet på polsk, tysk og italiensk og bare i Italien er den efter én dag i handlen blevet solgt i 50.000 eksemplarer. Bogen er ved at blive oversat til 16 andre sprog, og den er flere steder blevet omtalt som pavens svar på forfatteren Dan Browns bog, Da Vinci Mysteriet.

I sin nye bog begræder paven blandt andet de bøger, som ødelægger Jesusfiguren og troen på Gud.

Den beklagelse er efter manges vurdering en direkte hilsen til Da Vinci Mysteriet, som den katolske kirke var stærkt kritiske overfor.

Print artikelSend til en ven Del på facebook