Tog, bus og metro hitter ikke blandt danskere. Ifølge en rundspørge blandt 70.000 mennesker i 28 lande, som det globale rekrutteringsbureau Kelly Services har foretaget, ligger Danmark som nummer 25 på listen over, hvor mange der bruger offentlig transport på arbejde.
Kun i Puerto Rico, Tyrkiet og bilens højborg USA er der færre, som bruger kollektiv transport end i Danmark.
Asiaterne er de mest flittige brugere af offentlig transport, da Indonesien, Hongkong og Singapore topper listen.
78 procent af danskere føler ellers, at den offentlige transport er en mulighed for at løse transportbehovet til arbejde, men mange foretrækker bilen.




