Posttraumatisk stress er en stressreaktion man kan få efter voldsomme oplevelser. Det er den eneste psykiske lidelse, hvor der kræves en klar udløsende årsag.

Normalt skal der være tale om en oplevelse af katastrofemæssig karakter som voldsomme uheld, krigshandlinger eller naturkatastrofer. Også oplevelser som skilsmisse, forventet død og flytning kan udløse posttraumatisk stress.

Kvinder har størst risiko
Befolkningsundersøgelser fra USA har vist at kvinder har væsentlig større risiko end mænd for at udvikle posttraumatisk stress. De højeste rater findes ved krænkelser som voldtægt, seksuelle overgreb, vold og incest.

Alle kan bukke under for denne stressform og selv om for eksempel soldater, læger og ambulancepersonale er trænede i at opdage faresignalerne på egen og kollegers opførsel, er dette ingen garanti for hvornår selv en professionel fagperson har set ét uheld eller ét lemlæstet menneske for meget. Det skønnes almindeligvis at omkring 20 procent af professionelle vil udvikle posttraumatisk stress på et tidspunkt i karrieren.

Ændring i adfærd
Posttraumatisk stress viser sig i ugerne eller månederne efter en voldsom oplevelse ved personligheds- og adfærdsændring, hvor den ramte kan blive underlig, aggressiv og personlighedsændret.

Det er ofte i bearbejdningsfasen efter en krise, at den opstår, altså inden for det første halve år. Personen genoplever den udløsende begivenhed i tanker og drømme, får flashback og den nagende følelse af at man kunne have gjort det bedre. Man vil oftest få det vanskeligt ved situationer, der minder om den udløsende, og gøre alt for at undgå disse.

Det er almindeligt at man oplever en række skræmmende kropslige og psykiske symptomer som for eksempel hjertebanken, angst, aggression, depression, søvnforstyrrelser og svedeture. Det er ligeledes hyppigt at misbrug begyndes eller intensiveres.

Svært at behandle
De almindeligste teknikker til at minimere posttraumatisk stress er umiddelbar debriefing, altså man taler situationen igennem med de mennesker som man har delt den med.

Behandling af den fuldt udviklede posttraumatiske stress er vanskelig, da der ikke er nogen behandlingsmetode, der fungerer bedre end andre. I den umiddelbare situation er debriefingen vigtig, men det er ikke vist noget sted at yderligere terapi hjælper. De mange, mange psykolog- eller psykiatersamttaler, man ofte anvender, kan vise sig nytteløse.

Kronisk stress
Ved kroniske tilfælde bruger man ofte en kombination af beroligende medicin og samtaleterapi af forskellige teknikker til at dæmpe den depressive tilstand, som nogle gange følger med .

Cirka 20 procent af tilfældene ender som kronisk personlighedsændring præget af social tilbagetrækning, isolation, kronisk mistroiskhed, håbløshed og fornemmelse af at leve under konstant trussel.

Det er ofte dem, der har forudgående psykiske forstyrrelse og som har været udsat for de mest ekstreme belastninger som KZ-fanger, torturofre og gidseltagne der får de sværeste forløb.

Kilde: www.netpsych.dk - Erik Kjærsgaard, Speciallæge i psykiatri og almen medicin