Forsvaret har offentligjort de omdiskuterede rapporter om trusselsvurderingerne angående Iraks våben.
Rapporterne bekræfter at der ikke var nogen sikre beviser for at Irak havde masseødelægelsesvåben, men at styret sandsynligvis rådede over både kemiske og biologiske våben.
Af Christoffer Nestor
Afklassificerede rapporter
Alle rapporterne er afklassificeret. Dvs. at rapporterne, der er klassificerede som enten "hemmelige - kun til nationalt brug" eller "til tjennestebrug", nu er gjort klar til at offentligheden kan læse dem. I praksis betyder det en masse blanke sider og udeladte ord, der er fjernet for ikke at afsløre kilder eller af hensyn til fremmede magter. Derudover er alle oplysninger om de danske troppers indsættelse og operationer fjernet.
Det er Forsvarets Efterretningstjeneste der har foretaget redigeringen. I en pressemeddelelse forklarer de, at rapporterne er et repræsentativt udvalg fra perioden marts 2002 til marts 2003. Forklaringen på at alt ikke er medtaget er, at man ville begrænse mængden af materiale der skulle afklacificeres. FE garanterer at der ikke er udeladt noget i forhold til de oplysninger som pressen allerede har offentliggjort.
Råder sandsynligvis over masseødelæggelsesvåben
Når man læser de ti rapporter vil man opdage, at meget af indholdet ligner hinanden. Det skyldes at den ene rapport opdaterer den foregående, og derfor vil der nødvendigvis være mange gentagelser.
Her følger nogle af rapporternes konklusioner:
- "Truslen fra Irakisk anvendelse af biologiske og kemiske våben vurderes at være HØJ" (Rapport nr. 7, 30. januar 2003, side 15)
- "Dog er Irak sandsynligvis i besiddelse af biologiske og kemiske våben" (Rapport nr. 3, 27 august 2002, side 10)
Gennem alle rapporterne nævnes mange forskellige stoffer biologiske og kemiske stoffer, som f.eks. svovlsennepsgas, nervegifte og Anthrax. Irak har tidligere brugt kemiske våben i krigen mod Iran, men også mod landets egen kurdiske befolkning. Under FNs sanktioner mod landet vurderes det at produktionen af biologiske våben gik i stå, men efter de blev ophævet i 1998 vurderer raporterne at Irak har genoptaget sine aktiviteter på området.
- "Irak har en påfaldende stor produktion af Kastorolie" (rapport nr. 2, 31. juli 2002 side 22)
Dette er et af argumenterne i rapporterne for, at Irak rådede over kemiske våben.
Olien som også kaldes amerikansk olie har et biprodukt som hedder ricin, som kan bruges som biologisk våben. De officielle udmeldinger fra Irak er, at olien bruges som base i "grønne" motorolier, men i følge rapporterne er det ikke sansynligt.
- "Der foreligger ingen konkrete konkrete oplysninger om operative masseødelæggelsesvåben - ej heller om en mulig lokalisering af disse, idet det er lykkedes for for Irak at opretholde en høj grad af hemmeligholdelse" (Rapport nr. 3, 27 august 2002, side 10)
Dvs. at FE vurderede at der var masseødelæggelsesvåben i Irak, men at de ikke havde konkrete beviser på hvor eller hvor mange der eksisterede.
- "Det vurderes at Irak ikke har kernevåben" (Rapport nr. 9, 15 marts 2003, side 12)
- "Enkelte afslørede indkøb tyder dog på , at styret har til hensigt at udvikle kernevåben" (rapport nr. 3, 27 august 2002 side 10)
FE er altså ikke i tvivl om at Irak ikke har kernevåben. Tilgengæld tror de at styret vil udvikle dem. FE vurderer, at hvis Irak selv skal producere de nødvendige stoffer, vil det tage omkring fem år før Irak har et operativt atomvåben. Hvis Irak får stofferne udefra, vil det kun tage omkring to år, altså i år 2004.
Læs alle ti rapporter i deres helhed her.
