Kirurgisk kastration af pædofile

Lørdag d. 24. feb. 2007 kl. 09:28 af dabu for TV 2 Nyhederne

Pædofile, der på trods af behandling og fængselsstraf, fortsætter deres overgreb på børn, skal kunne idømmes permanent kirurgisk kastration. Det mener formand for Børns Vilkår, Peter Albæk. Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Hvis læger og psykoterapeuter har prøvet alt, og de vurderer, at der er meget stor risiko for, at den pædofile vil gentage sin forbrydelse, når han bliver løsladt, så skal muligheden for kirurgisk kastration være der," siger formanden. Udmeldingen kommer, efter at DF foreslog, at pædofile skal kunne tvinges til medicinsk kastration.

Peter Albæk bakkes op af børnepsykolog John Aasted Halse, som medgiver, at et kirurgisk indgreb er et endegyldigt overgreb på den pædofile, men at man i tilfældet seksualforbrydelser mod børn må tage stilling til, hvilke overgreb der er værst.

Print artikelSend til en ven Del på facebook