Karen Ellemann Kharabian, datter af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, kan komme i Folketinget for Venstre ved næste valg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
I aftes blev hun valgt for Venstre i Brøndby-kredsen.
"Jeg er virkelig lykkelig. Min tid i Rudersdals kommunalbestyrelse har givet mig sult på mere. Jeg vil gerne være med til at sætte dagsordenen og dermed påvirke udviklingen for at sikre sammenhængskraften i det danske samfund," siger Karen Ellemann Kharabian.
Det næste folketingsvalg skal være holdt inden februar 2009, og hvis den 37-årige politiker bliver valgt, bliver hun tredje generation i Folketinget.
Hendes farfar var Jens Peter Jensen, mens faderen er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.




