Svensk aktion mod menneskesmuglere

Tirsdag d. 20. feb. 2007 kl. 18:02 af dabu for TV 2 Nyhederne

14 mennesker blev i dag anholdt i Sve­rige mistænkt for smugling og planer om smugling af mennesker, ind i landet.

De 14 blev anholdt under razziaer mod flere adresser i og omkring Göteborg. De anholdte menes at have stået bag menneskesmugling af især irakiske asylansøgere. Ifølge svensk politi har gruppens menneskesmuglinger stået på siden sidste år og frem til tirsdag.

Politiet har ikke ønsker at oplyse de anholdtes nationaliteter eller hvor mange mennesker, der angiveligt har smuglet ind i Sverige.

Dagens anholdelser var den seneste i en serie aktioner rettet mod personer, der mistænkes for at smugle folk fra Irak til Sverige sideløbende med en stigning af irakere, der søger asyl i landet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook