Nye afsløringer af svigt på bosted

Søndag d. 18. feb. 2007 kl. 19:29 af doli for TV 2 Nyhederne

Skjulte optagelser fra bostedet Sjælør i København afslører nu, at der også her er problemer mellem ansatte og de 18 udviklingshæmmede beboere.

Optagelserne viser bl.a. flere eksempler på omsorgssvigt og på at de udviklingshæmmede behandles i strid med reglerne. Eksempelvis bliver en beboer angiveligt medicineret med for meget medicin, selvom han er faldet til ro. Det betyder at han efter morgenmaden falder helt i søvn. En tidligere ansat fortæller desuden til TV 2's Dags Dato om personalets truende adfærd.

Stedets forstander, Lotte Daugaard, udtaler, at de skjulte optagelser kommer bag på hende og at hun endnu ikke ved hvilke konsekvenser de skal have.

Print artikelSend til en ven Del på facebook