Et lille stykke håndskrevet papir kan blive helt afgørende i sagen om ex-rockeren Dan Lynge og hans hemmelige samarbejde med politiet.

Papiret dokumenterer nemlig, at politiets øverste ledelse allerede for ti år beskrev samarbejdet med Lynge som ulovlig agentvirksomhed.

Men man gjorde ingenting ved det. Sådan lyder seneste kapital i den komplicerede Dan Lynge-sag.

Af Christoffer Nestor, Dorte Lind og Ole Stuhr

Adskillige højtstående embedsmænd inden for politi og anklagemyndighed risikerer disciplinærsager, hvis undersøgelseskommissionen erklærer Dan Lynges historie for sand.

Dan Lynge påstår, at han brød fortroligheden med sine rockervenner, først i Hells Angels og siden Bandidos, og blev meddeler for politiet. Ifølge Lynge udvidedes samarbejdet i 1990, så han blev regulær agent mod at få beskyttet sin familie - og at det kontroversielle samarbejde var kendt langt op i politiets ledelse.

Milde straffe
Et lille stykke papir med et håndskrevet mødereferat er seneste udvikling i den store sag.Det er vicestatsadvokat Karen-Inger Bast, der har skrevet referatet ved et årsmøde i 1995 hos Rigsadvokaturen. Her henviser Sjællands statsadvokat Erik Merlung angiveligt til Lynge - med dæknavnet Guldfuglen - under punktet eventuelt. I Basts noter står der: "Ubehagelig sag", "Ulovlig agentvirksomhed" og "Problem: Fik en guldfugl".

Statsadvokat Erik Merlung synes at have været den jurist, som adskillige ledende politifolk kontaktede, når de søgte at få rygdækning til deres utraditionelle samarbejde med eksrockeren.

Statsadvokat Erik Merlung synes at have været den jurist, som adskillige ledende politifolk kontaktede, når de søgte at få rygdækning til deres utraditionelle samarbejde med eksrockeren.

Og derfor var vidneudsagnet fra ham imødeset med stor interesse.

Undersøgelseskommissionen skal blandt andet undersøge, om anklagemyndigheden har undladt at strafforfølge Dan Lynge - selv om han har tilstået omfattende kriminalitet. Og statsadvokat Erik Merlung blev bedt om at forklare, om det var ham, der godkendte at Dan Lynge ikke blev retsforfulgt.

Der findes faktisk en paragraf i retsplejeloven, der giver statsadvokaten mulighed for at gå højere op i systemet med en sådan anmodning, for eksempel til Rigsadvokaten eller justitsministeren.

Ifølge paragraffen kan man undlade at straffe en person, der har aflagt tilståelse, hvis man vurderer at det er vigtigt at beholde vedkommende som kilde.

Erik Merlung fortalte undersøgelseskommissionen, at han i 1995 orienterede Rigsadvokaten om samarbejdet med Dan Lynge, men nægtede at have holdt hånden over eksrockeren ved at give immunitet for de forbrydelser, han havde tilstået.

Merlung bekræftede dog at han havde modtaget materiale, som byggede på Dan Lynges oplysninger, men det var til brug for den generelle overvågning af rockermiljøet i et særligt udvalg under Rigsadvokaten, som han selv var formand for.

Statsadvokaten ville dog ikke afvise, at han på et møde havde givet udtryk for, at det ville være vanvittigt at afbryde samarbejdet med en så centralt placeret kilde som Dan Lynge.

Ifølge Merlung faldt bemærkningen i forbindelse med drøftelsen af Lynges rolle i planerne om likvidering af en statsadvokat og en landsdommer - planer, der dog aldrig blev udført.

Godt nok var der tale om gamle planer, men det kunne vise sig nyttigt at bevare kontakten til Lynge, hvis attentatplanerne skulle blive aktuelle igen.

Med sin erklæring om at Rigsadvokaten blev orienteret, står det klart at hele toppen af retssystemet kendte til politiets brug af Dan Lynge som meddeler. Også Justitsministeriet skal have modtaget et notat.

Ifølge Merlung havde Lynge-sagen medført en "nedsmeltning" i systemet, og derfor advarede han sine overordnede og de øvrige statsadvokater på et møde.

"Jeg havde behov for at fortælle om denne traurige historie, som jeg havde været vidne til, mens rigsadvokaten og de andre statsadvokater hørte på," sagde Merlung, der tog ordet under punktet 'eventuelt'.

"Formålet var at advare mine kolleger: 'Pas på, pas på, at sådan noget ikke løber løbsk'. De skulle passe på, fordi der lå nogle faldgrubber her," sagde Merlung.

Vidner peger opad
Under kommissionens afhøringer har en stribe vidner forklaret, at de havde informeret deres foresatte i Københavns Politi og anklagemyndigheden om det udsædvanlige samarbejde.

Et af vidnerne, kriminalinspektør Kjeld Agerskov fra Rigspolitiet - tidligere vicekriminalinspektør i Rejseholdet - forklarede over for kommissionen den 10. august, at han på et tidligt tidspunkt inddrog Erik Merlung i sagen.

Politichefen ville have statsadvokatens accept af det kontroversielle samarbejde.

Den 27. september forklarede en anden højtstående politichef, den nu pensionerede leder af Rejseholdet, Per Kanding, at man bad anklagemyndigheden overveje tingene, når man var bange for at bevæge sig ind i en gråzone for, hvad en politimeddeler måtte.

"Det var altid et spørgsmål, om man kunne tåle det og lade køre videre," sagde Kanding.

Det fik kommissionsformanden, landsdommer Lis Sejr, til undrende at spørge, hvad det skulle betyde.

"Hvis en meddeler fortalte om tidligere begået kriminalitet, vil jeg tro, at man med statsadvokatens accept kunne lade det køre videre, selv om man ifølge retsplejeloven skulle tage fat," uddybede Per Kanding.

Statsadvokat Erik Merlung har hidtil afvist at udtale sig offentligt i sagen, men sagt at han tidligst vil kommentere den i forbindelse med, at han afgiver forklaring for kommissionen.

Oplysninger fra PET til Justitsministeriet
Nogle af eksrocker Dan Lynges oplysninger blev givet videre til Justitsministeriet af Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Tidligere PET-chef Hanne Bech Hansen videre­gav op­lys­nin­ger fra Dan Lynge til Jus­tits­mini­steriet. Foto: Scanpix

Det fortalte politidirektør Hanne Bech Hansen i Lynge-kommissionen den 13. september.

Hanne Bech Hansen, der var chef for PET i begyndelsen af 1990'erne, brugte oplysninger om rockernes attentatplaner mod landsdommer bent Otken og statsadvokat H.C. Abildtrup til at overbevise Justitsministeriet om, at PET burde overtage efterforskningen af rockermiljøet, hvilket blev besluttet kort efter.

Lynge fik penge af PET
Lynge har igennem forløbet hævdet at have været på politiets lønningsliste.

Og at der var noget om snakken blev bekræftet da Poul Erik Aagaard, tidligere chef for Rigspolitiets rejseafdeling, aflagde forklaring i undersøgelseskommissionen. Han fortalte, at han personligt fik 10.000 kroner af Hanne Bech Hansen til Dan Lynge. Han sagde også, at der var så mange ledere inde over styringen af Lynge, at det var svært at finde ud af, hvor eksrockerens materiale skulle hen.

Justitsminister Lene Espersen (K). Foto:

Tvivl om ministers oplysninger til Folketinget
Under afhøringerne i kommissionen i starten af september kom det frem, at justitsminister Lene Espersen formentlig gav urigtige oplysninger til Folketinget om sagen.

En tidligere politiassistent i PET, Gert Have, kunne bekræfte oplysninger fra Dan Lynge om, at der havde været holdt møder mellem ham og PET. Have deltog nemlig selv i møderne.

Udsagnet er i modstrid med et svar, som Lene Espersen to år før gav Enhedslistens Søren Søndergaard. Dengang svarede hun, at der ikke havde været kontakt mellem PET og Dan Lynge.

Gert Have var politiassistent i PET NON PRO afdelingen fra september 1990 til juni 1994. Dermed sad han i den afdeling, der varetog Danmarks interesser i begrænsning af kemiske våben samt overholdelse af FN's våbenembargo mod Libyen. Have havde ansvaret for Mellemøsten.

Gert Have havde første personlige møde med Dan Lynge, som man i PET kaldte kilde WHO, den 10. juni 1993.

Mødet blev arrangeret via Tonni Christensen, der var Dan Lynges politikontakt i Rejseafdelingen.

Lynge fortalte om stor våbenhandel
Dan Lynge fortalte om en stor våbenhandel mellem Rusland og Libyen for mange millioner dollars. Lynge havde på daværende tidspunkt slået sig ned som forretningsmand i de baltiske lande, og havde via sin tid som ex-rocker gode forbindelser. "Vi var glade for hans oplysninger - der var hul i hegnet til det tidligere Rusland - vi havde pligt til at interesse os for det", fortæller Gert Have.

Dan Lynge fik et direkte nummer til Gert Have - et såkaldt kildenummer. Han var dog i tvivl om Dan Lynges motiv og undrede sig over, at han ville give oplysninger til PET som tidligere medlem af Hells Angels.

Dan Lynge ville forsøge at få fat på nogle af de våben, som han vidste blev smuglet ud af Sovjetunionen. Jord til luft missiler.

"Jeg opstiller vilkår for ham. siger til ham, at vi er taknemmelige for hans oplysninger. Vi vil gerne vide, hvad der sker, men vi kan ikke sikre ham straffrihed, hvis han bliver anholdt", sagde Have.

"Ved et af møderne jokede Tonni Christensen og jeg om, at han burde blive klippet og få et pænt jakkesæt. Han kom jo med langt fedtet hår og joggingsæt,­ og hvem ville lave en våbenhandel til flere millioner med ham."

"Vi betaler i juni 1993 en billet til Letland til ham - jeg tror det var 2000-2500 kroner. En slags sponsorpenge for ham", sagde Gert Have.

Det blev til meget snak, men der kom ikke noget konkret ud af det. I maj 1994 fortalte Dan Lynge, at han havde indgået et samarbejde med Ambro Krag, der var journalist på Politiken. Herefter stoppede operationen med Dan Lynge som meddeler.

Pres på Justitsministeriet
Endnu en person i politiets absolutte top pegede under en forklaring i kommissionen i starten af september på at justitsministeriet var informeret om, at Dan Lynge samarbejdede med politiet.

Den forhenværende vicerigspolitichef CC Duus fortalte, at han havde indskærpet over for sine underordnede, at Justitsministeriet skulle informeres om samarbejdet. Det skete på et møde i 1992.

Dårlig hukommelse hos rigspolitichef
Første gang, der blev kastet skygger ind i Justitsministeriet, var da den forhenværende rigspolitichef Ivar Boye afgav forklaring.

Selv om han sagde, at han ikke huskede indholdet af et dokument om Lynges aktiviteter, var han sikker på, at papiret landede i Justitsministeriet.

Lynges troværdighed under pres
Ved forskellige lejligheder er Dan Lynges troværdighed blevet bragt i tvivl. Det skete bl.a. under en kommissionsafhøring i begyndelsen af august.

Lynge har forklaret, at han var den tredje og aldrig dømte mand, der var sammen med to Hells Angels-rockere, der blev dømt for et dobbeltdrab på Christiania i 1985.

Men ifølge en politirapport fra 1987 var Dan Lynge slet ikke til stede under dobbeltdrabet på Christiania. Rapporten refererer en aflytning i Nyborg Statsfængsel af de to HA-rockere, hvor de afslører, at Lynge slet ikke var til stede.

De to rockere René Nøddeskov Ludvigsen og Ole Bonnesen blev dømt for at have skudt rockeren "Høvding" fra den rivaliserende klub Bullshit samt en 20-årig christianit.

Ifølge aflytningsrapporten skulle de to dømte HA'ere have sagt, at Dan Lynge slet ikke var til stede sammen med dem den aften på Christiania, da drabene skete. Det var derimod et andet, nu afdød Hells Angels-medlem.

"Det må være dårligt aflytningsudstyr", var Dan Lynges eneste kommentar til de opsigtvækkende oplysninger.

Stempler Lynge som psykisk syg
Under kommissionsafhøringerne i oktober gik højtstående politifolk og embedsmænd til angreb mod Dan Lynge. Det skete gennem deres juridiske rådgiver, advokat John Petersen, som ville have eksrockeren stemplet som psykisk syg.

John Petersen mener, at Dan Lynge-sagen i høj grad bygger på den tidligere politimeddelers vidneudsagn, og at Lynges mentale tilstand derfor er vigtig.

"Han er på førtidspension og har været indlagt på psykiatriske afdelinger. Han ser jo ikke ud til at lide noget fysisk og så kommer jeg til den konklusion", sagde John Petersen i kommissionen.

Kriminalmand startede et usædvanligt samarbejde
Helt tilbage ved afhøringens første dag lagde den tidligere kriminalassistent Tonni Christensen ud med at erklære, at han allerede tidligt informerede sin chefer om sin forbindelse og aftale med Dan Lynge.

Foto: TV 2

Tonni Christensen, der i dag et pensioneret, skulle fra 1991 til 1996 have fået oplysniniger fra det kriminelle rocker-miljø. Til gengæld skulle Dan Lynge og hans familie have beskyttelse fra politiet.

Tonni Christensen blev i 1989 leder af en speciel rockerenhed på Sjælland. Gruppen havde til opgave at kortlægge rockerkriminaliteten gennem observation, telefonaflytninger og almindelig efterforskning. Og i slutningen af 1991 mødes Tonni Christensen for første gang med Dan Lynge i en park ved Glostrup Stadion.

44 politifolk vidste besked
Men samarbejdet med Dan Lynge var ikke hemmeligt. Tonni Christensen oplyste under afhøringen, at 44 personer i Købehavns politi vidste besked om aftalen. En afhøring, hvor Tonni Christensen barrikaderede sig bag en dårlig hukommelse. 52 gange lød sætningen "Det husker jeg ikke" eller "det fortaber sig i tågerne".

Han fastholder dog, at han sendte alt sit materiale om Dan Lynge til PET. "Ja, det gjorde jeg - jeg havde ikke noget at bruge det til selv", svarede Tonni Christensen på spørgsmålet fra kommissionen.

Politiagenten Lynge
Dan Lynge har på ingen måder levet et helt almindeligt liv. Han har deltaget i to rockerkrige, været idømt ti år for drabsforsøg og er ekspert i tunge våben.

Han fik kontakt med rockermiljøet, da han i starten af 80'erne blev medlem af supportgruppen Black Sheep. Gruppen blev optaget i Hells Angels i 1987, fordi de aktivt havde hjulpet HA i den første rockerkrig.

På dette tidspunkt i Dan Lynges liv er han involveret i adskillige ulovlige aktiviteter, og han stiger til tops inden for rockergruppen. I 1990 går det galt for ham. Han involveres i en magtkamp i klubben og ryger ud med mærket "Bad Standing". Betegnelsen betyder, at Dan Lynge ikke kan føle sig sikker nogen steder, han er fra da af jaget vildt.

Får beskyttelse af politiet
Ifølge Dan Lynge skete der derefter noget, som på det tidspunkt ikke var sket før i rockerkredse i hele Europa. Ha'erne nøjedes ikke bare med at jagte og true Dan Lynge, det gik også ud hans kone og børn.

Frygten for sin families sikkerhed fik Dan Lynge til at tage et utraditionelt skridt. Han tilbød at hjælpe politiet, mod at politiet lovede at beskytte hans familie.

Tilstår alt
Tonni Christensen foretager som ansat ved Rigspolitiets Rejsehold op mod hundrede samtaler med Dan Lynge. Det påstår Lynge i hvert fald.

Eks-rockeren tilstår alle de forbrydelser, han har medvirket i gennem sit 15 år lange biker-liv.

Foto: TV 2

Mere end 25 kriminelle handlinger, som bl.a. består af meddelagtighed i dobbeltmord og planlægningen af mord mod to jurister.

Herefter regner Dan Lynge med, at han skal mange år bag tremmer, men det sker aldrig. Alle forholdene bliver stille og roligt glemt. Til gengæld indvilger han i at blive meddeler for politiet.

Lynge bliver Bandidos-rocker
Da Dan Lynge i 1994 blev optaget som prospekt i den anden store rockerklub Bandidos, bliver han endnu mere interessant for politiet.

De næste 2 år fodrer han regelmæssigt Tonni Christensen med informationer om personer og planlagte kriminelle handlinger i Bandidos.

Dan Lynge påstår at han har givet oplysninger, der kunne have forhindret flere angreb. Bl.a. 4 tilfælde hvor Bandidos beskyder HA'erne med panserværnsraketter, og alle fire gange har Dan Lynge advaret politiet.

En af episoderne fandt sted i april 1996. Her bliver 2 kvinder dræbt i Ha's klubhus i Titangade, da Bandidos sender en raket ind gennem væggen, hvor den rammer et fyldt dansegulv. Ifølge Dan Lynge havde han tre gange inden episoden advaret politiet om datoen og tegnet et kort over området.

Ved ingen af de tre angreb griber politiet ind.

TV 2 | NYHEDERNEs magasin Dags Dato har afsløret, at Dan Lynge havde købt panserværnsraketter og granater af en tidligere rocker, der havde stjålet dem fra et lager i Vissenbjerg. Og politiet vidste, at Dan Lynge havde købt granaterne.

Politiet brød sit løfte
I 1995 afbrød Tonni Christensen officielt sit samarbejde med Dan Lynge - ifølge Lynge fordi ledelsen i politiet ikke længere bakkede Tonni Christensen op.

Samarbejdets ophør betød at beskyttelsen af Dan Lynges familie ophørte. Dan Lynge følte sig snydt og bedraget, men fortsatte alligevel med at give oplysninger til Tonni Christensen for at "binde politiet til sig", som han sagde.

Lynge siger at der var kontakt mellem de to helt frem til 1999.

Gik til pressen
Dan Lynge lægger ikke skjul på, at han har fortrudt at han overhovedet begyndte at hjælpe politiet. Men efter at politiet afbrød beskyttelsen mod hans familie, besluttede han at gå til pressen med sin historie.

Dels for at få myndighederne til at leve op til sine løfter, men også for at få et ansvar placeret for, at politiet ikke reagerede på de oplysninger, han gav.

Oplysninger der måske kunne have reddet menneskeliv.

Fire journalister, to fra Ekstra Bladet, og to fra TV 2, brugte adskillige måneder på at krydstjekke Dan Lynges informationer. De bad ham også om at ringe op til Tonni Christensen for at få forbindelsen bekræftet. Derfra rullede sagen.

To kritiske punkter
To punkter er specielt kritiske i sagen. Dels at politiet gjorde brug af civile agenter, som ikke var tilladt på det tidspunkt, men også at de ikke gjorde brug af oplysningerne. Men endnu mere storm gav det, da det kom frem, at Dan Lynge var sluppet fra at afsone sin straf for alle de forhold han havde indrømmet.

Det største spørgsmål af dem alle er dog, om Dan Lynge taler sandt eller ej.

Sagen kulegraves
Efter nyheden begyndte at rulle, blev flere og flere højtplacerede embedsmænd trukket ind i sagen. Bl.a.

• Politidirektør Hanne Bech Hansen
• Statsadvokat for Sjælland Erik Merlung
• Chefkriminalinspektør Per Larsen
• Kriminalinspektør i Rigspolitiets Rejseafdeling Per Kanding
• Tidligere rigspolitichef Ivar Boye

Politikerne på Christiansborg begyndte at undre sig, og kort tid efter indvilgede politiet i at starte en intern undersøgelse.

Den kom dog aldrig i gang. Statsadvokaten for København gik ind i sagen og startede en officiel undersøgelse.

Det er den undersøgelse, der nu befinder sig i sin anden fase, med afhøringer af alle de implicerede.

Dan Lynge har været afhørt i sagen og er gået under jorden et eller andet sted i Europa.