Baggrund: Terrorsagen fra Glostrup

14-02-07: 08:17 | af: olav

På videoen fra Sarajevo viser to maskerede mænd deres våbenarsenal frem.
Foto: TV 2

Af Olav Christensen

Den såkaldte terrorsag fra Glostrup begyndte den 19. oktober 2005 flere tusinde kilometer fra Danmark i Sarajevo i Bosnien-Herzegovina. I en lejlighed i en af byens forstæder anholdt bosnisk politi den i dag 19-årige svensk-bosnier, Mirsad Bektasevic (med øgenavnet Maximus), og den i dag 21-årige dansk-tyrker Abdulkadir Cesur (AC) fra Hvidovre ved København.

I lejligheden fandt politiet 20 kg sprængstof, et færdigmonteret selvmordsbælte med tre gange 100 g sprængstof og en skarpladt pistol. I lommen på Mirsad Bektasevic lå et videobånd, der indeholdt en optagelse med to camouflageklædte mænd, der demonstrerede, hvordan man laver en selvmordsbombe. På båndet siger en stemme, at de to mænd er klar til ofre deres liv for Allah, og der trues med, at våbnene vil blive brugt imod de lande, der har styrker i Irak og Afghanistan.

Bosnisk politi fandt hurtigt ud af, at de to anholdte havde tætte forbindelser til fire unge mænd fra det storkøbenhavnske område. Det viste en gennemgang af de telefonsamtaler, de havde ført fra Bosnien.

Dansk politi blev underrettet, og efter flere dages nøje forberedelser slog betjente den 27. oktober 2005 til på adresser på Frederiksberg, Nørrebro, Avedøre og i Brøndby Strand.

I første omgang blev både mistænkte og familiemedlemmer anholdt, men i løbet af kort tid blev alle på nær en lille gruppe bestående af fire unge mænd med indvandrerbaggrund løsladt. Det er disse fire mænd, der sidder på anklagebænken i Østre Landsret.

Politiets teori er, at de fire havde planlagt at begå en terrorhandling et sted i Europa sammen med de to personer, der siden blev dømt i Sarajevo. Ifølge anklageskriftet gik planen ud på, at de terrordømte efter aftale med deres kammerater i København rejste til Sarajevo.

Formålet med rejsen var at anskaffe våben og sprængstof, der siden kunne bruges til et terrorangreb, der havde til formål at slå mennesker ihjel.

Ifølge anklagemyndigheden kendte de tiltalte i Østre Landsret altså formålet med deres venners rejse, og de var indforståede med, at eventuelle våben skulle bruges til et terrorangreb med uskyldige mennesker som ofre.

Sagen er den første herhjemme, hvor den nye paragraf 114 i straffeloven om terrorisme er blevet taget i brug. Straframmen går op til fængsel på livstid.

Opklaringsarbejdet
Dansk politi har under opklaringsarbejdet været hjulpet af, at flere af de tiltalte i lang tid havde været under opsyn af Politiets Efterretningstjeneste (PET). I sommeren 2004 deltog tre af de tiltalte i en studierejse til London, hvor de mødte imam Sheik Omar Bakri Mohammed, der er kendt for sine yderligtgående islamistiske synspunkter.

Efter hjemkomsten begyndte de fire tiltalte og AC at mødes i Taiba-moskeen i Heimdalsgade på Nørrebro i København. Her blev de blandt andet undervist imam Abu Ahmed, der af mange i det muslimske miljø i København anses at have ekstreme holdninger.

Ifølge anklagerne i Østre landsret, vicestatsadvokaterne Jørgen Jensen og Dorthe Vejsig, gennemgik gruppens medlemmer i denne periode en radikalisering, hvor de blev mere yderligtgående i deres synspunkter for til sidst at acceptere brugen af vold for at fremme deres synspunkter. En brik i processen var ifølge anklagerne store mængder af islamistisk propaganda og henrettelsesvideoer, som de tiltalte downloadede fra internettet til deres computere, hvor politiet siden fandt det.

I retten er også blevet afhørt flere vidner såsom gamle skolekammerater og folkeskolelærere, som har fortalt, hvordan de nærmeste hold oplevede de tiltalte blive mere og mere radikale i deres synspunkter. Andre vidner indkaldt af forsvarerne har fortalt en modsat historie, at de tiltalte opførte sig præcis som alle andre unge mænd i det muslimske miljø i København.

Forsvarerne har protesteret voldsomt imod denne del af anklagemyndighedens bevisførelse. De mener, at den er ude af trit med dansk retstradition, hvorefter det kun er de konkrete beviser imod de tiltalte, der gælder. De mener, at de såkaldte karaktervidner er indkaldt for at sværte de tiltalte i nævningernes øjne.

Aflytninger
Flere af de tiltalte har fået deres telefoner aflyttet af politiet. Aflytningerne viser, at gruppens medlemmer der i månederne frem til anholdelserne i tæt kontakt med hinanden. Omkring sommeren 2005 får flere af de tiltalte kontakt til Maximus, der kommer fra Gøteborg i Sverige. Han aflægger to besøg i København i løbet af 2005. Et på fire dage i august 2005 og et på en enkelt dag i september 2005.

Det fremgår tydeligt, at deltagerne i telefonsamtalerne vidste, at politiet lyttede med, og meget af samtalerne foregår i kodesprog uden klar angivelse af, hvad de handler om.

Selv om der hos PET befinder sig over 26.000 samtaler med relation til de tiltalte, er der imidlertid ikke en, hvor man hører de tiltalte tale om at begå en terroraktion, endsige udtale støtte andre, der har planer om en sådan.

Ifølge anklagerne skyldes det, at gruppens medlemmer var bevidste om politiets overvågning. Forsvarerne mener, at det skyldes, at der aldrig har været planer om en terroraktion.

DE TILTALTE:

IJ
Foto: TV 2

IJ - 20 år
Den 20-årige IJ er født og opvokset på Frederiksberg. Hans mor er fra Syrien, faderen palæstinenser fra den besatte Vestbred.

Anklagerne betegner IJ som gruppens leder og indpisker. Efter at være droppet ud af 3. g i efteråret 2004, tog han i december 2004 på et tre måneders ophold i moderens hjemland Syrien. Politiet mener, at det er under denne rejse, IJ mødte personer, over for hvilke han aflagde et troskabsløfte om at ville begå en martyraktion.

IJ har i en aflyttet telefonsamtale efter sin hjemkomst fra Syrien sagt til en ung kvinde, han på daværende tidspunkt overvejede at gifte sig med, at "han ikke styrede sit eget liv," og at han havde afgivet et troskabsløfte, der kunne betyde, at han blev kaldt ud på mission med kort varsel. En senere sms-korrespondance viser, at der er tale om en selvmordsaktion.

IJ har i retten forklaret, at hans bemærkninger var et forsøg på at gøre indtryk på den unge kvinde, og at de var uden hold i virkeligheden. Anklagerne mener, at han allerede fra dette tidspunkt var indstillet på at begå terror.

Ifølge anklagerne er det IJ, der siden rekrutterer gruppens øvrige medlemmer og sørger for at holde dem til ilden med opfordringer om at komme til moskeen til bøn og undervisning.

Der er imidlertid intet i politiets materiale, der viser, at IJ har truffet Maximus, da denne to gange var i København og mødte gruppens øvrige medlemmer. Der er heller ingen telefonsamtaler mellem de to i politiets omfattende materiale. IJ nægter at kende Maximus.

Anklagerne fastholder, at de to kender hinanden, og forklarer den manglende kontakt med, at IJ tre gange i løbet af sommeren 2005 var til såkaldt præventive samtaler hos PET. Det skulle have gjort ham så sikkerhedsbevist, at han omhyggeligt sørger for ikke at efterlade spor, der kan knytte ham til svensk-bosnieren.

IJs forsvarer, Niels Forsmark, siger, at det skyldes, at IJ intet har med terrorplanerne at gøre, og at han i månederne op til anholdelsen den 27. oktober 2005 trak sig gradvis mere og mere tilbage fra gruppens øvrige medlemmer.

Dette modbevises af anklagerne af det faktum, at IJ var med til at forberede AC's rejse til Sarajevo, og at han i en aflyttet telefonsamtale spørger sin far til råds om, hvordan man kommer fra Danmark til Bosnien.

AB
Foto: TV 2

AB- 17 år
Den 17-årige AB fra Brøndby Strand er den yngste af 11 søskende. Hans familie har palæstinensisk baggrund i Jordan. AB havde gennemført 9. klasse på en muslimsk friskole i København, men var ved anholdelsen ikke i gang med hverken arbejde eller skole.

AB har ikke villet lade sig afhøre af politiet, og han har heller ikke ønsket at udtale sig i Østre Landsret. Hans eneste forklaringer i sagen stammer fra grundlovsforhøret i oktober 2005, hvor han nægtede at kende Maximus.

Af politiets aflytninger fremgår det imidlertid, at AB havde en tæt kontakt med svensk-bosnieren. Det var således ham, der oprindelig skulle have rejst med Maximus til Bosnien. Rejsen blev imidlertid forpurret af ABs far, som truede med at inddrage sønnens pas.

Politiet mener også at kunne bevise, at det var AB, der via internettet fik instruktion i at lave et dokument med overskriften "Organisationen for den Hellige Krigs al Qaeda i Nordeuropa." Et dokument med denne overskrift blev den 11. september 2005 lagt ud på internettet af Maximus.

AB's forsvarer, Anders Boelskifte, siger, at der ikke er bevis for, at det var AB, der har lavet dokumentet, og eftersøgninger på computere fundet i ABs hjem har ikke givet resultat. Anklagerne mener, at det skyldes, at AB bevidst havde ødelagt sin computer, inden hjemmet blev ransaget. På familiens badeværelse fandt politiet således en harddisk, der var splittet ad og sænket ned i vand.

AB har også deltaget i en chat med AC og Maximus, de disse befandt sig i Bosnien. Af chatten fremgår det, at Maximus betragtede gruppen bestående af ham selv, AC, AB og de tiltalte IJ og EH som en "aq-gruppe". Anklagerne mener, at han dermed mener en al Qaeda gruppe.

AB har indrømmet, at han sendte penge til Maximus.

EH
Foto: TV 2

EH - 18 år
EH stammer fra Nørrebro, hvor han boede sammen med sine forældre. Han gik i 1. g ved sin anholdelse. Udover at klare sig godt i skolen dyrkede EH karate på højeste niveau.

EH's familie stammer fra Marokko og er bekendte med islamisten Said Mansour, der kommer fra samme land og netop nu sidder tiltalt i Københavns Byret for at have spredt propaganda, der opfordrer til terror.

Det var EH, der over internettet skabte kontakt mellem gruppen i København og Maximus. Det var ham, der stod som vært, da Maximus i august og september 2005 besøgte København og overnattede i Taiba-moskeen i Heimdalsgade på Nørrebro.

EH har i retten forklaret, at han troede, at Maximus var taget til Sarajevo for at organisere en indsamling for flygtninge, der ønskede at vende hjem til Bosnien-Herzegovina.

Han deltog den 15. oktober i en chat over internettet med AB i København og Maximus og AC i Bosnien. I chatten siger AC: "Vi kommer ikke tomhændede hjem. Vi skal nok filme ting."

Anklagerne mener, at bemærkningen henviser til de våben og sprængstoffer, som AC og Maximus havde købt, samt den video, de havde optaget af med et kamera tilhørende Maximus' faster. EH har forklaret, at han ikke forstod, hvad AC mente, men at han ville vente med at spørge om det, til vennerne kom hjem fra Bosnien.

I chatten tales der også om, at gruppen skal have en ny leder. EH skriver, at han går ind for at få "en voksen" med, og at det kan blive godt senere, "hvis nogen skulle få kolde fødder."

Anklagerne mener, at EH her foregriber, at nogen "kunne få kolde fødder" i forhold til at begå en terroraktion.

EH's forsvarer, Thorkild Høyer, har påpeget, at udtrykket "gruppen" i chatten lige så godt kan betyde "indsamlingen", og at forvekslingen skyldes en fejl i politiets oversættelse af den originale tekst på engelsk med muslimsk-arabiske udtryk til dansk.

Selv har EH forklaret i retten, at han gerne ville have en ældre og mere erfaren person med til den indsamling, gruppen ville organisere til fordel for flygtninge i Bosnien. Folk kunne få kolde fødder i forhold til at engagere sig i indsamlingen, hvis der kun var unge mennesker med i ledelsen.

AA
Foto: TV 2

AA - 21 år
AA er født i den sydlige del af Bosnien-Herzegovina og kom til Danmark som otteårig. Han boede i Brøndby Strand sammen med sine forældre. Ved anholdelsen var AA ved at aflægge svendeprøve som industritekniker. Han arbejdede på Rigshospitalet i København.

Selv om han er den ældste af de tiltalte, er AA ikke særlig respekteret af de andre i gruppen. Af telefonaflytningerne fremgår det, at de mener, at AA snakker for meget.

Ved grundlovsforhøret i oktober 2005 nægtede AA at kende Maximus, ligesom han sagde, at han ikke vidste, at AC var taget til Bosnien. Begge dele viste sig senere ikke at passe, hvilket AAs forsvarer, Kristian Mølgaard, senere har erkendt i et brev til retten i Brøndbyerne.

AA har i Østre Landsret forklaret, at han var parat til at begå kriminalitet sammen med AB for at støtte Maximus og hans indsamling i Bosnien. Planerne blev dog aldrig til noget.

AA har hjulpet AC med at planlægge rejsen til Bosnien, blandt andet ved at bestille busbilletten. Han har i nægter at haft kendskab til Maximus' og AC's indkøb af våben og sprængstoffer i Bosnien.