Fire drinks om dagen forlænger livet

Torsdag d. 14. dec. 2006 kl. 12:17 af mier for TV 2 Nyhederne

Hvis du nyder op til fire drinks om dagen kan du forlænge dit liv. Det viser en italiensk undersøgelse, der samler 34 store alkoholstudier med oplysninger om i alt en million mennesker og 94.000 dødsfald. Det skriver den svenske avis Expressen.

Undersøgelsen viser, at mennesker kan forlænge deres liv med op til 18 procent, hvis mænd drikker fire genstande og dagen og kvinder to.

Hvis man derimod drikker mere end de hhv. to og fire genstande nedsætter det til gengæld muligheden for at leve længere.

"Stordrikkere bør opmuntres til at skære ned i deres alkoholforbrug, mens personer med et mådeholdent alkoholforbrug bør opmuntres til at fortsætte med det," skriver forskergruppen.

Men det er heller ikke uden betydning, hvordan man drikker. Det er bedst at drikke små mængder alkohol - og helst i forbindelse med et måltid mad.

"Alkohol kan være hyggeligt at drikke ved bordet, så længe man husker at leve et sundt liv og ens drikkevaner er inspireret af kvalitet og ikke kvantitet," siger forskeren Giovanni de Gaetano.

Print artikelSend til en ven Del på facebook