Autostole mistænkes for vuggedød

Fredag d. 8. dec. 2006 kl. 16:28 af pmol for TV 2 Nyhederne

Spædbørn, der bliver efterladt sovende i autostole uden opsyn, risikerer at dø af kvælning, skriver medicinaltids­skriftet British Medical Journal.

Newzealandske Læger ved et projekt, der undersøger vuggedødsfald har fund­et ud af, at børn op til seks måneder kan blive kvalt i stolene fordi deres hoveder tipper forover, så kæben fald­er mod brystet og blokerer åndedrættet.

I alt ni børn, der har været tæt på kvælning i autostole er blevet under­søgt, og lægerne råder forældre til at holde opsyn med spædbørn i autostole.

De små børn er ifølge lægerne i fare, fordi de reflekser, som skal holde hovedet oppe ikke er fuldt udviklet.

Print artikelSend til en ven Del på facebook