Asylansøgere får prøvetur hjem

Lørdag d. 2. dec. 2006 kl. 08:36 af jely for TV 2 Nyhederne

asylansøger , arkiv

En prøvetur for en udvalgt gruppe på syv afviste irakisk-kurdiske asylansø­gere til Nordirak skal motivere dem til frivilligt at forlade Danmark, hvor de sidder i asylcenter. Det skri­ver Nyhedsavisen.

Det er første gang, afviste asylsøgere sendes på en såkaldt go-and-see-rejse, der er finansieret af Integrations- og Flygtningeministeriet.

Turen varer to uger og gennemføres af hjælpeorganisationen Care4you, der har specialiseret sig i at hjælpe flygtnin­ge med at vende hjem.

Organisationen har lukket kontorer i Bagdad og Basra på grund af sikkerhedssituationen, men mener, at det er sikkert at vende tilbage til det kurdiske område.

Det er formanden for Dansk-Irakiske Forening, Osama Al Erhayem, ikke enig i:

"Det kurdiske område er sikrere end andre steder, men det er stadig at spille hasard med sit liv," siger han til Nyhedsavisen.

Integrations- og udlændingeordfører for Venstre, Irene Simonsen, fastholder, at det er ansvarligt at motivere irakiske kurdere til at vende hjem:

"Det er sikkert at rejse til området, og min fornemmelse er, at der dannes mange myter på asylcentrene om, at der er håbløst at vende tilbage. Det er det ikke," siger Irene Simonsen til Nyhedsavisen.

Print artikelSend til en ven Del på facebook