Kompromis om EU's kemilovgivning

Torsdag d. 30. nov. 2006 kl. 17:33 af dabu for TV 2 Nyhederne

EU-flag

Et kompromis er i stand mellem EU-Parlamentet og Ministerrådet om EU's kemikaliereform, Reach. Det meddeler forhandleren Chris Davies for den liberale gruppe i parlamentet:

"Vi har fundet en balance mellem de kommercielle interesser i industrien og nødvendigheden af at beskytte men­nesker og miljøet mod kemikalier med kendte langtidsvirkninger."

Kompromiset på den største EU-lovgiv­ning nogensinde blev nået efter flere dages forhandlinger. Den formelle aftale præsenteres senere i aften.

Det er over tre år siden, EU-Kommissionen præsenterede forslaget, som skal sikre, at 30.000 kemikalier, der bruges i det daglige, ikke udgør en sundhedsrisiko.

Print artikelSend til en ven Del på facebook