Aktivister ruster sig til kamp

Torsdag d. 30. nov. 2006 kl. 06:19 af sosp for TV 2 Nyhederne

Aktivister fra hele Europa ruster sig til "Det Endelige Slag om Ungdomshu­set", som de selv kalder politiets ryd­ning, når fogedrettens frist for røm­ning af ejendommen på Nørrebro i Køben­havn udløber om to uger.

På internetsider og i private blogs udveksles opskrifter på stenslynger, fremstilling af smørsyre og bomber fyldt med maling, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Samtidig organiseres der specialgrup­per og strategi, der skal lokke politi væk fra Ungdomshuset.

"En malerbombeaktion kan jo let organiseres," skriver aktivisterne.

Netop brug af malingbomber er indberettet til Politiets Efterretningstjeneste efter flere angreb mod frikirken Faderhuset, der ejer Ungdomshuset.

Fremmed for dansk mentalitet
Informationschef ved Københavns Politi, vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch," siger om kampopskrifterne på internettet:

"Det er selvfølgelig udemokratisk, udansk og kendetegnede for en afstumpethed, der er fremmed for en dansk mentalitet."

Forældre opskræmte
Forældre til de unge er opskræmte ved udsigt til gadekamp. Derfor arbejder de på etablering af feltlazaret til sårede aktivister.

I går vedtog Københavns Kommune en beredskabsplan, der skal sende 90 vuggestue- og børnehavebørn i sikre omgivelser, når klokken falder i slag for rydning. Alle forældre på Nørrebro vil få et kommunalt brev.

Print artikelSend til en ven Del på facebook