Dødstallet i Irak sætter ny rekord

Onsdag d. 22. nov. 2006 kl. 10:56 af pmol for TV 2 Nyhederne

Antallet af dræbte civile irakere på en måned satte i oktober måned ny rekord med 3709, oplyser FN.

Der er tale om en stigning fra 3345 i september. Den hidtidige rekord var på 3590 og stammer fra juli i år.

Hovedparten af dødsfaldene sker i Bagdad og skyldes voldelige sammenstød mellem militser og befolkningsgrupper.

FN oplyser også, at over to millioner irakere er blevet fordrevet fra deres hjem siden den amerikanskledede invasion i 2003.

Print artikelSend til en ven Del på facebook