Krarup forlader Europa-Parlament

Lørdag d. 28. okt. 2006 kl. 10:38 af jely for TV 2 Nyhederne

Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Ole Krarup

Parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU Ole Krarup træder ud af Europa-Parlamentet fra årsskiftet. Han aflø­ses af sin suppleant, tidligere folke­tingsmedlem for Enhedslisten Søren Søn­dergaard.

Krarup begrunder sin udtræden med ef­tervirkninger af en ulykke for et år siden, hvor han blev kørt ned.

Til årsskiftet bytter Europa-Parlamen­tet om på udvalgspladserne, så det er den bedste lejlighed for Søren Sønder­gaard til selv at vælge arbejdsfelter, siger Ole Krarup.

Vil ikke udtale sig endnu
Forud for Folkebevægelsens landsmøde i Århus i eftermiddag vil Søren Søndergaard ikke udtale sig om partiets plads i Europa-Parlamentet.

"Før Ole Krarup har meddelt sig officielt på landsmødet, og det er afklaret, hvem der skal efterfølge ham, vil jeg ikke udtale mig," siger Søren Søndergaard.

Ved valget i 2004 var Søren Søndergaard kun opstillet som nummer ni på Folkebevægelsens liste. Men han fik næstflest personlige stemmer efter Ole Krarup, nemlig 18.321. Nummer to på opstillingslisten efter Ole Krarup - den nuværende talsperson for Folkebevægelsen, Ditte Staun - fik 7533 personlige stemmer, mens Ole Krarup som spidskandidat høstede 34.719 personlige stemmer.

Print artikelSend til en ven Del på facebook