Det var næsten ikke til at se det, hvis man ikke vidste det, men kronprinsesse Marys kjole afslørede hendes gravide mave, da hun var til gallamiddag på Christiansborg i går.
Kronprinsessen var iklædt en lyseblå silkekjole med slæb, da hun sammen med 360 andre gæster deltog i kongehusets traditionelle gallamiddag for regeringen, Folketinget og EU-palamentarikere.
På det tidspunkt kendte kun et fåtal af gæsterne til, at kronprinsparret venter deres andet barn i maj 2007.
Det kongelige aftenselskab holdes normalt en gang i hver folketingssamling - det seneste var i januar 2004.




