En anonym giver har tilbudt Norges 56 kommuner, der mistede indbyggere under massakren på øen Utøya, et mindesmærke for ofrene.
Men gaven vækker langt fra begejstring, skriver norske NRK.
Det norske kunstnermiljø har anbefalet, at kommunerne takker nej til mindesmærket, der er en skulptur af kunstneren Nico Widerberg. Kunstnerne mener, at det er udemokratisk, at der ikke kommer flere bud på, hvordan mindesmærket skal være udformet.
40 af de norske kommuner har allerede takket ja tak til mindesmærket for ofrene på Utøya. Men resten af de i alt 56 norske kommuner er i tvivl eller har takket nej, skriver NRK.
Kommunerne har en svarfrist frem til 10. februar.




