En række europæiske lande er allerede blevet ramt af influenzalavinen, der nu har kurs mod Danmark. Det vurderer Dansk Serum Institut, skriver politiken.dk.
"Influenzaepidemien er ikke rigtig kommet til Danmark endnu, men vi kan se, at der er stigende aktivitet i andre europæiske lande," siger Kåre Mølbak, der er overlæge ved Dansk Serum Institut. I begyndelsen af januar blev Sverige hårdt ramt af influenzaen, og lige nu er Bulgarien, Cypern, Island, Italien og Spanien ramt.
Vil ikke ramme hårdt
Alligevel skal danskerne ikke frygte sygdommen. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at epidemien ikke rammer særlig hårdt.
"Det er lande, der ligger et godt stykke fra Danmark, men jeg kan ikke forestille mig, at vi går vinteren igennem uden influenza. Det tror jeg slet ikke på. Men det er meget muligt, at det her bliver en mild sæson"," siger Kåre Mølbak til politiken.dk.




