En mand blev kl. 8.04 påkørt og dræbt, da han blev ramt af et regionaltog ved Danshøj Station i Valby, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Jens Christiansen til tv2.dk.
Påkørslen gav store forsinkelser på både S-tog, regionaltog, fjerntog, og i en periode kørte der slet ingen tog mellem København H og Høje Taastrup.
Men nu kører togene igen normalt efter ulykken, oplyser DSB.
Hvordan påkørslen kunne ske, kan Københavns Politi endnu ikke oplyse.
"Vi har en kraftig mistanke om selvmord," siger vagtchef Jens Kristiansen i Københavns Politi.




