Ingen ved om gæld kan drives ind

Fredag d. 10. feb. 2012 kl. 23:04 af kris for TV 2 Nyhederne

Henrik Otbo,

På bare fire år er danske borgere og virksomheders gæld til de offentlige kasser eksploderet, skriver Politiken lørdag; fra 18 milliarder kroner i 2007 til næsten 73 milliarder kroner ved udgangen af 2010.

Men ingen ved præcist, hvor stor en del af milliardgælden der kan kradses ind igen. Heller ikke skattemyndig­hederne. Det fremgår af Rigsrevisio­nens interne revision af Skatteministe­riets regnskaber for 2010. Politiken har fået aktindsigt i det seneste års korrespondance mellem Rigsrevisionen og Skatteministeriet.

Gæld bogført som aktiver i regnskab
Dokumenterne viser samtidig, at Rigsrevisionen flere gange har sat spørgsmålstegn ved, at Skatteministeriet per automatik har bogført tvivlsom milliardgæld som aktiver på statsregnskabet, skriver Politiken.

En manøvre, der pynter statsregnskabet med betydelige milliardbeløb - selv om det er tvivlsomt, om pengene nogensinde kommer hjem i statskassen.

"Rigsrevisionen finder, at den nuværende regnskabspraksis ikke fører til aflæggelse af et korrekt regnskab", skriver Rigsrevisionen ifølge Politiken til Skatteministeriet i maj 2011.

Print artikelSend til en ven Del på facebook