Ny vrede i Grækenland

Fredag d. 10. feb. 2012 kl. 10:05 af kean@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Ulla Terkelsen beskriver stemningen i Athen her til morgen efter gårsdagens aftale med EU

Grækerne reagerer i dag vredt på den aftale, som EU og Grækenland indgik i går.

"Tonen i de græske aviser her til morgen er rasende," fortæller TV 2's Ulla Terkelsen fra Athen.

Vreden skyldes tre skrappe betingelser, som EU stiller for at udbetale en ny hjælpepakke på 130 milliarder euro.

Grækenlands parlament skal godkende den nye sparepakke allerede på søndag.

Landets skal finde yderligere besparelser på 325 millioner euro.

Og for det tredie: Grækenland skal garantere, at besparelserne bliver gennemført, uanset resultatet af parlamentsvalget til april.

"Det er ydmygende at skulle rette sig efter alt hvad man får at vide man SKAL gøre, fordi man er fattig. Og det er sådan de føler det i dag, siger Ulla Terkelsen.

"Det er fornemmelsen blandt de græske borgere og i den græske administration, at nu er de sat under total administration. Man vil oven i købet bestemme, hvad de skal stemme i deres parlament, og det er en meget kraftig indgriben i den demokratiske proces, synes mange her," fortæller hun.

Print artikelSend til en ven Del på facebook