Plakat skal hjælpe i jagten på kærlighed

Torsdag d. 9. feb. 2012 kl. 23:59 af Maria Bundgaard, marb@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Grzegorz Grybek håber at finde pigen i den røde kjole

En ung polsk mand har taget usædvanlige metoder i brug i jagten på en kvinde, han bare ikke kan få ud af hovedet.

Grzegorz Grybek har sat et stort reklameskilt op i den lille by Bialystok i det nordøstlige Polen.

På skiltet står der: "Pige i den røde kjole. Du var på Café Wedel den 1. klokken 18.00. Ring venligst. Gregor."

Grzegorz Grybek har betalt 1000 zloty - som svarer til cirka 2000 tusind kroner - for skiltet.

"Jeg var sammen med en og hun også, og så gør man ikke noget," siger den unge mand om mødet med pigen i den røde kjole.

"Man hænger heller ikke plakater op, men... Jeg havde brug for lidt tid, inden jeg turde gøre noget så skørt."

Nyheden ligger på Facebook, og hundredvis af kvinder har ringet.

Men den rigtige er endnu ikke dukket op.

Print artikelSend til en ven Del på facebook