Dræbt fordi de slettede ven fra Facebook

Torsdag d. 9. feb. 2012 kl. 14:54 af Peter Thorup, ptho@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Jamie Curd og Marvin Potter

Det sociale netværk Facebook spiller en central rolle i en sag om dobbeltdrab i Mountain City, Tennessee. Sagen tog angiveligt sin begyndelse, da et par fra Tennessee slettede kvinden Jenelle Potter fra deres respektive facebookprofiler.

Det førte til ondt blod mellem parterne, og nu er den slettede kvindes far Marvin Potter sigtet for dobbeltdrabet.

Dødofrene havde klaget til politiet over at de den slettede kvinde, Jenelle Potter, chikanerede dem efter de havde slettet hende som ven på Facebook.

Parret blev fundet skudt og dræbt i deres hjem i Mountain City, men deres otte måneder gamle baby blev fundet uskadt i den dræbte kvindes arme.

"Det giver ingen mening," siger sheriffen om drabet.

Det er ikke første gang, at Jenelle Potter er involveret i chikanesager efter at være blevet slettet fra Facebook.

Faderens ven Jamie Curd er også sigtet i sagen. Den 38-årige mand menes at have kærlige følelser for datteren Jenelle Potter.

Drabet blev opdaget fem timer efter da en tidligere nabo kom for at hente sin post.

Print artikelSend til en ven Del på facebook