Observatører tilbage til Syrien

Torsdag d. 9. feb. 2012 kl. 05:40 af David Buch, dabu@tv2.dk for TV 2 Nyhederne

Syrien, Khalidia

Mens antallet af omkomne i Syrien stiger dag for dag, så forsøger Den Arabiske Liga igen at få observatører på plads i landet - eventuelt i samarbejde med FN. Det siger FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon.

Ifølge Assad-styrets modstandere fortsatte styret ufortrødent sine angreb i Homs, mens generalsekretæren fra den Arabiske Liga talte i telefon med Ban Ki-Moon. Siden Rusland og Kina nedlagde veto i Sikkerhedsrådet mod en FN-resolution, der fordømmer det syri­ske regime, er urolighederne eskaleret med udenlandsk bekymring til følge.

Men trods kritikken og daglige meldinger om nye ofre, så fastholder præsident Assads regering, at de skyldige ikke skal findes hos det syriske styre, men blandt bevæbnede bander og terrorister.

Print artikelSend til en ven Del på facebook