Gitte Lillelund Bech (V) og Nick Hækkerup (S) om fangesagen
Mindst 13 gange har forsvarsministre givet forkerte oplysninger om antallet af fanger i Irak. Tidligere chef for Hærens Operative Kommando, Poul Kiærskou, gav i 2007 ordre til, at de mindst 500 anholdte irakere skulle opgøres til 198 i et svar til Folketinget, skriver Politiken
Den tidligere forsvarsminister Gittte Lillelund Bech, der tiltrådte i 2010, fortæller til TV 2 News, at hun fik kendskab til et notat om sagen i sommeren 2011.
"Jeg valgte at nedsætte en Irak-taskforce, som skulle gennemtrawle alt hvad der var givet af oplysninger til Folketinget omkring tilbageholdelse af fanger i Irak. Det er så et led i den her gennemtrawling, at man har fundet et notat, jeg blev orienteret om i sommer, der kunne indikere, at man med vilje har tilbageholdt oplysninger for Folketinget, siger den tidligere forsvarsminister.
Vi er ikke blevet klogere
Enhedslistens Folketingsmedlem Frank Aaen, der flere gange har spurgt til antallet af irakiske fanger, kalder sagen for "en stinker."
"Det her er en stinker. Det dækker jo over, at man ikke vil informere Folketinget tilstrækkeligt om vores krigsdeltagelse, herunder konsekvenserne af den," siger han.
Enhedslistens Frank Aaen kritiserer Forsvaret
Problemet var, og er fortsat, at vi ikke behandler fangerne ordentligt, lyder det fra Aaen.
"Det var fordi, man ikke havde styr på hvordan man skulle behandle de fanger, man tog og var med til at tage i Irak. Problemet er det samme i Afghanistan den dag i dag."
Demokratiets fundament
Den nuværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ser med alvor på sagen, fordi det er et af demokratiets fundamenter.
"Hele fundamentet for vores demokrati er, at Folketinget kan regne med de oplysninger, de får af regeringen og af ministrene. Derfor er det meget alvorligt, hvis Folketinget er blevet misinformeret," mener Hækkerup.
Forsvaret har nu indledt en personalesag mod Poul Kiærskou.




