Ekspert: Santorum-comeback er en sensation

Onsdag d. 8. feb. 2012 kl. 11:45 af ritzau / krja for TV 2 Nyhederne

Efter at den højrereligiøse ekssenator Rick Santorum har vundet i staterne Missouri, Minnesota og Colorado, er Republikanernes valgkamp i USA igen åben.

For to dage siden så det umuligt ud, men nu er Rick Santorum tilbage i kampen om at finde en udfordrer til demokraten Barack Obama ved præsidentvalget i november.

"Det er vildt overraskende, at Rick Santorum vinder de valg. Det hele er nu vendt på hovedet og valget er åbent igen," siger USA-ekspert Mads Fuglede, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Selvom sejren i Missouri kun er symbolsk, fordi der ikke er nogen delegerede på spil, tillægger Mads Fuglede den stor værdi, fordi Romney nemt vandt her under de republikanske primærvalg i 2008, selvom han var ved at tabe.

Tilmed måtte Romney tidligt onsdag dansk tid lide den tort, at han kun endte på en tredjeplads i Minnesota med 27,9 procentpoint færre stemmer end Santorum, mens han blev nummer to i Colorado, hvor Santorums forspring var på fem procentpoint.

"Sejrene tvinger Romney-lejren til at sætte sig ned og virkelig tænke over, hvordan de skal gribe det an," vurderer Mads Fuglede.

Økonomisk betyder det, at Rick Santorum får nemmere ved at skaffe penge. Han er nu blevet Mitt Romneys hovedudfordrer foran Newt Gingrich, lyder hans vurdering.

Santorums svaghed er, at han tilhører en religiøs fløj i partiet. Tidligere har han sammenlignet homoseksualitet med pædofili. Det mener Mads Fuglede dog ikke, man skal tillægge for megen værdi.

"Hvis man vil forsøge at fremstille ham som en rabiat modkandidat, vil det mislykkedes, for han er ikke rabiat. Homoseksuelles forhold er ikke på dagsorden, for det er ikke noget, som præsidenter beskæftiger sig med," siger han.

Den hidtidige nummer to, Newt Gingrich, håber stadig på at vinde i sydstaterne og sætter sin lid til den såkaldte supertirsdag 6. marts, hvor han tror på chancen for at sejre, når der afholdes valg i 10 delstater på én gang.

Primærvalg og caucuses 2012:

Ved primærvalg får vælgeren en stemmeseddel og afgiver sin stemme på det lokale valgsted.

Ved caucuses møder vælgerne op på skoler, i kirker og i forsamlingshuse til en debat om kandidaterne, der afsluttes med en afstemning.

3. januar:
Iowa, caucus. Vinder: Rick Santorum

10. januar:
- New Hampshire, primærvalg. Vinder: Mitt Romney

21. januar
- South Carolina, primærvalg. Vinder: Newt Gingrich

31. januar
- Florida, primærvalg. Vinder: Mitt Romney

4. februar
- Nevada, caucus. Vinder: Mitt Romney
- Maine, caucus. Vinder: Mitt Romney

7. februar
- Minnesota, caucus. Vinder: Rick Santorum
- Colorado, caucus. Vinder: Rick Santorum

28. februar
- Michigan, primærvalg. Vinder: Mitt Romney
- Arizona, primærvalg. Vinder: Mitt Romney

3. marts
- Washington, caucus. Vinder: Mitt Romney

6. marts: Supertirsdag
- Idaho, caucus. Vinder: Mitt Romney
- Massachusetts, primærvalg. Vinder: Mitt Romney
- North Dakota, caucus. Vinder: Rick Satorum
- Ohio, primærvalg, Vinder: Mitt Romney
- Oklahoma, primærvalg, Vinder: Rick Santorum
- Tennessee, primærvalg. Vinder: Rick Santorum
- Virginia, primærvalg. Vinder: Mitt Romney
- Vermont, primærvalg. Vinder: Mitt Romney
- Wyoming, caucus. Vinder:
- Alaska, caucus. Vinder: Mitt Romney
- Georgia, primærvalg. Vinder: Newt Gingrich

10. marts
- Kansas, caucus. Vinder: Rick Santorum
- Guam, caucus. Vinder: Mitt Romney
-
Virgin Islands. Vinder: Mitt Romney
-
Nothern Marianas Islands. Vinder: Mitt Romney

13. marts
- Mississippi, primærvalg. Vinder Rick Santorum
- Alabama, primærvalg. Vinder: Rick Santorum
- American Samoa, caucus. Vinder: Mitt Romney
- Hawaii, caucus. Vinder: Mitt Romney

17. marts
- Missouri, caucus

18. marts
- Puerto Rico, caucus. Vinder: Mitt Romney

20. marts
- Illinois, primærvalg. Vinder: Mitt Romney

24. marts
- Louisiana, primærvalg. Vinder: Rick Santorum

3. april
- Maryland, primærvalg, Vinder: Mitt Romney
- Wisconsin, primærvalg, Vinder: Mitt Romney
- Washington DC, primærvalg, Vinder: Mitt Romney

24. april
- New York, primærvalg
- Pennsylvania, primærvalg
- Rhode Island, primærvalg
- Connecticut, primærvalg
- Delaware, primærvalg

8. maj
- Indiana, primærvalg
- North Carolina, primærvalg
- West Virginia, primærvalg

15. maj
- Nebraska, primærvalg
- Oregon, primærvalg

22. maj
- Kentucky, primærvalg
- Arkansas, primærvalg

29. maj
- Texas, primærvalg

5. juni
- Montana, primærvalg
- New Jersey, primærvalg
- New Mexico, primærvalg
- South Dakota, primærvalg
- California, primærvalg

26. juni
- Utah, primærvalg

Vinderen nomineres på Republikanernes partikonventet i Tampa, Florida, fra den 27. til den 30. august.

Print artikelSend til en ven Del på facebook